Vilkår og retningslinjer for Boligninja.dk
Oplysninger om os
Boligninja ApS
Niels Bohrs Vej 61
8660 Skanderborg
CVR nr. DK 37 14 89 97
E-mail: info@boligninja.dk
Hjemsted: Skanderborg
Generelt
Boligninja.dk stilles til rådighed for dets brugere, under forudsætning af, at "Vilkår og retningslinjer for Boligninja.dk" (herefter kaldet "vilkårene") overholdes. Boligninja.dk stilles udelukkende til rådighed for brugerens personlige boligsøgning, og må således ikke benyttes til andre formål uden forudgående skriftlig aftale.
Dine personlige oplysninger
Når du opretter dig som bruger på Boligninja.dk, behandler vi dine oplysninger oplysninger fortroligt, og videregiver ikke dine personlige oplysninger til tredjemand uden din personlige accept. Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med Personoplysningsloven.
De oplysninger, som du afgiver i forbindelsemed oprettelse af din brugerkonto, skal være ægte og tilhøre dig selv. Det er dit ansvar, at dine personlige oplysninger altid er korrekte, når du bruger Boligninja.dk, og du er derfor ansvarlig for at opdatere dem, hvis de ændres. Du kan til enhver tid selv ændre eller slette dine personlige oplysninger. Den oplyste email skal vlre kontrolleret af dig, og det er således ikke tilladt at benytte en e-mailadresse fra en udbyder, som tilbyder e-mail uden registrering. Afgivelse af falske oplysninger er i strid med vilkårene.
Anvendelse
Din brugerkonto og de dertilhørende services er strengt personlige. Det er ikke tilladt at dele, udlåne, videresælge eller på anden måde videregive oplysninger om sin brugerkonto, der kan give andre adgang til servicen, og du må kun søge bolig på vegne af dig selv eller én husstand. Det er ikke tilladt at benytte en brugerkonto til automatisk eller maskinelt at tilgå oplysninger på Boligninja.dk - automatisk og maskinel adgang til data tilbydes mod betaling og på licens fra Boligninja ApS.
Produkt
Boligninja.dk er en online service, som skaber kontakt mellem boligudlejere og boligsøgende.
Boligsøgerannonce (abonnement)
Boligninja.dk giver dets brugere mulighed for at oprette en boligsøgerannonce. Oprettelse af en boligsøgerannonce giver adgang til lejemål og kontaktoplysninger på udlejere. Brugeren får samtidig besked om nye lejemål før brugere, som ikke har en boligsøgerannonce
For at oprette en boligsøgerannonce, skal du være fyldt 18 år.
Betaling
Alle oplyste priser er inklusiv 25% dansk moms, og der gælder de priser, som er angivet i forbindelse med et køb, med undtagelse af åbenlyse (fx typografiske) fejl. Enhver betaling til Boligninja.dk sker gennem vores betalingsudbyder (Paylike) via en krypteret forbindelse, og vil ikke blive pålagt et kortgebyr. Betalingen vil altid være omfattet af meget høj datasikkerhed, og kortoplysninger sendes udelukkende til betalingsudbyderen.
Udløber det betalingskort, der er angivet ved indgåelse af abonnementsaftalen, eller bliver det på anden vis spærret, så vi ikke kan trække den periodevise betaling, vil vi forsøge at foretage en trækning i en periode herefter, varierende afhængig af årsagen til den oprindeligt fejlede trækning. Lykkes det ikke at foretage en ny trækning inden for denne periode, forbeholdes retten til at sætte abonnementet i bero og ultimativt stoppe det.
Abonnement
Boligsøgerannoncen er abonnementsbaseret. Når du tilmelder dig boligsøgerannoncen, fornyer vi automatisk abonnementer ved udløb af den igangværende periode, indtil abonnementet opsiges. Perioden starter fra Købstidspunktet, og der er forløbet én dag, når der er gået 24 timer. Du opkræves ved hver fornyelse det aftalte beløb for den nye påbegyndte periode.
Opsigelse og binding
Det er muligt at afmelde abonnementet helt fremt til tidspunktet for den automatiske fornyelse. Afmeldingen skal enten foretages via brugerens profilside eller skrifteligt via mail. Uanset hvordan afmeldingen foretages, er det vigtigt, at brugeren gemmer en kopi af sin afmeldingskvittering, som dokumentation for afmeldingen. Efter gennemført afmeldingen, vil brugerens abonnement være aktivt frem til udløbet af den indeværende periode.
Levering
Abonnementet aktiveres i det øjeblik, betalingen er gennemført. Når du opretter en boligsøgerannonce hos Boligninja.dk træder anvendelsen af produktet derfor i kraft i det øjeblik, at betalingen er gennemført.
Fortrydelsesret og reklamationsret
Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb Boligninja’s online services. For køb af tjenesteydelser gælder fortrydelsesretten fra det øjeblik, aftalen blev indgået. Fortrydelsesretten bortfalder dog ved ibrugtagning af tjenesteydelser/services. Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du senest 14 dage efter købet kontakte vores kundeservice med ønsket om at fortryde købet. Du kan kontakte Boligninja’s kundeservice på info@boligninja.dk
I forbindelse med køb på Boligninja.dk ydes reklamationsret, hvis ydelsen mod forventning skulle være mangelfuld eller fejlbehæftet. Fejlagtig brug af en ydelse er ikke en fejl ved produktet. Såfremt reklamationsretten ønskes benyttet, skal Boligninja kontaktes inden rimelig tid, med en udførlig beskrivelse af årsagen til reklamationen.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder sit køb, får du dine penge tilbage. Vi refunderer beløbet til dig uden nødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med det samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Ændring af vilkår
Boligninja.dk forbeholder sig ret til at opdatere vilkårerne løbende.
Elektronisk kommunikation
Accepterer du at modtage beskeder fra Boligninja.dk, giver du samtykke til at modtage elektronisk kommunikation via e-mail, SMS, push-notifikationer på smartphone og browser, Facebook, Messenger, Snapchat og Whatsapp, såfremt du har givet os de nødvendige oplysninger til at kunne servicere dig med elektronisk kommunikation via disse medier også.
Den elektroniske kommunikation indebærer servicebeskeder og Boligagent beskeder med informationer om nye boliger. Derudover kan du modtage elektronisk kommunikation relateret til alarmer, apps, banker, dagtilbud/skoler mv., ejendomsmæglere, finansiering, flytning, flyttefirmaer, forsikring, forsyningsselskaber, fritidsaktiviteter, håndværkere, indbrudssikring, indretning, internetforbindelser, inventar, istandsættelse, juridisk bistand, leje af bil og trailer, levering af fødevarer, magasiner/aviser, malerfirmaer, møbler, opbevaring, sparetips, streaming, telefoni, træning, trailer til flytning, tv og uddannelsesinstitutioner.
Beskederne kan afmeldes via afmeldingslinket sidst i de beskeder - som eksempel kommer i form af e-mails og SMS - du modtager eller via "Min profil" på Boligninja.
Ansvar
Boligninja ApS står ikke for selve udlejningen af boligerne, og er derfor ikke ansvarlig for fejlagtige oplysninger i udlejernes annoncer eller fejl og mangler ved de udlejede boliger.
Træk på dit kort
Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til, at Boligninja. dk trækker et beløb på dit kort.Når du har tilbagekaldt din tilladelse, vil du stadig have et aktivt abonnement hos os. Hvis du ikke længere ønsker, at have et aktivt abonnement, ska du afmelde det. Du kan læse, hvordan du afmelder abonnementet i det tidligere afsnit om opsigelse og binding.
Du kan også gøre indsigelse vedrørende "uautoriserede debiteringer" over for din kortudbyder, hvis du oplever trækninger på din konto, som du ikke har givet tilladelse til. Dette skal du gøre senest 8 uger efter debiteringen, med mindre andet fremgår af din aftale med udbyderen. Vi anbefaler dog, at du kontakter os først, så vi kan hjælpe dig med at finde en løsning. Dette vil ofte både være hurtigere og nemmere end at løse problemet gennem banken.
Misligholdelse
Vi forbeholder os retten til at blokere for din adgang og begrænse et eventuelt tab, hvis vi har en begrundet mistanke om, at du ikke overholder vores vilkår.
Tredjeparts websteder
Dette website kan indeholde links til hjemmesider, der drives af en af vores partnere, annoncører eller tilknyttede selskaber eller andre tredjeparter. Bemærk, at vi ikke er ansvarlige for indholdet af sådanne hjemmesider eller de varer eller tjenester, der tilbydes der.
Immateriel ejendomsret
Boligninja.dk eller vores licensgivere ejer alle immaterielle rettigheder til Websitet og alle materialer lagt ud på Websitet. Disse rettigheder og materialer er beskyttet af copyright og enhver ret i denne forbindelse forbeholdes.
Du kan til personlig brug udskrive en kopi eller downloade uddrag af sider på Websitet. Du må ikke bruge nogen del af vores ophavsretligt beskyttede materiale til kommercielle formål uden først at indhente en licens fra os eller vores licensgivere.
Ved oprettelse af indhold på Boligninja.dk, så giver du Boligninja.dk og hermed koncernforbundne selskaber en ubegrænset, vederlagsfri, uigenkaldelig og overdragelig ret til at tilgængeliggøre, ændre og fremstille eksemplarer af hele eller dele af det pågældende indhold, herunder data, tekst og billeder. Intet i disse vilkår begrænser dine rettigheder til selv at anvende det indhold, herunder data, tekst og billeder, som du opretter på Boligninja.dk.
Senest opdateret: 27. august 2019Tak for at have hjulpet mig med, at finde lige præcis den lejlighed som jeg længe har ønsket. Ved hjælp fra mit abonnement på Boligninja, har hele processen været nem og simpel, og jeg vil helt bestemt benytte mig af, samt anbefale Boligninja til venner og bekendte, hvis jeg igen står og skal igennem lignende process.
Tak for at have hjulpet os med at have fundet lige det hjem som vi og vores to små drenge skal bo i. Boligninja.dk var fra starten nem og simpel at finde ud af og man har et fantastisk overblik på hjemmesiden og side designet ser cool ud og er simpelt at navigere. Vi vil helt sikkert anbefale Boligninja.dk til venner og bekendte.